Jungdoes Jo-Jo de Licht
Jungdoes Jo-Jo de Licht er den skønne tævehvalp, vi har valgt som familiehund til os selv - og til mulig fremtidig avl.
Jo-Jo er født 9.juli 2016 og fra vores J-kuld. Hun er således datter af vores Gwenny Meike v h Molengat og DKCH All-Does Baron Brunello.
Jo-Jo er et muntert livstykke, som elsker vores daglige
traveture på stranden og i skovene ved Lundeborg. Og ikke mindst
elsker hun at lege med alle sine hundeveninder : Rosa, Nanna,
Jessie, Mille og mange flere. Hun viser stor social begavelse og er
vældig selskabelig - en yndet veninde for alle andre
hunde.
Desuden deltager hun med begejstring i både agility og
lydighedstræning.
Jo-Jo har et meget smukt og racetypisk exteriør og vil utvivlsomt kunne opnå en fin udstillingskarriere. Derom vidner også flere særdeles fine placeringer som hvalp og junior. Men da vi to-benede har sat deltagelse i hundesports konkurrencer på lavt blus, er det endnu ikke blevet til mere end det.
Jo-Jo blev avlsbedømt maj 2018 - med bedømmelsen B (= usædvanlig god) på alle punkter !
Jungdoes' Jo-Jo de Licht har DKK stambogsnummer DK12124/2016.
Error parsing XSLT file: \xslt\EgneHunde-Galleri.xslt